Ganespalteafdelingen i Aarhus søger en udviklingskonsulent 30 timer/ugen fra 01.12.2025.
Ganespalteafdelingen er en del af Institut for Kommunikation og Handikap (IKH) i Region Midtjylland.
Om Stillingen
Du bliver en del af en tværfaglig medarbejdergruppe, der tilsammen varetager behandlingen af afdelingens patienter.
En stor del af afdelingens faggrupper arbejder med forskningsprojekter og kvalitetsudvikling af den kliniske drift, og en væsentlig del af stillingens indhold knytter sig til understøttende opgaver i forhold til at drive forskning og udvikling i afdelingen, herunder bl.a. varetagelse af juridiske afklaringer, sikre tværgående samarbejdsaftaler mellem hospitaler og universiteter både nationalt og internationalt.
Dertil knyttes en række opgaver i forbindelse med kommunikation og formidling bl.a. i relation til forskningsformidling på internationale konferencer, samt patientformidling, herunder understøttelse af afdelingens strategiske arbejde med brugerinddragelse og fælles beslutningstagning.
Hvem er vi:
Ganespalteafdelingen har landsdelsfunktion for behandling af personer født med læbe-, gumme- og/eller ganespalte i Vestdanmark.
Det er et livslangt, sammenhængende og højt specialiseret behandlingstilbud, og vi ser derfor både børn og voksne i afdelingen.
Vi har flere faggrupper ansat; Specialtandlæger, klinikassistenter, tandtekniker, protetiker, specialsundhedsplejersker, udviklingsmedarbejdere, logopæder (talepædagoger), administrative medarbejdere, psykolog og en områdeleder.
Vi er en fagligt stolt arbejdsplads, og vi vægter det gode arbejdsmiljø højt.
Vi har tillid til hinanden, faglig integritet og gensidig respekt, og vi sætter stor pris på forskellighed.
Der er altid hjælp at hente, og vi har fælles ansvar for at nå i mål.
Du vil møde en afdeling, hvor vi griner sammen og sætter stor pris på at kunne snakke både fagligt og om alt det andet, som vi også er optaget af.
Selv om vi har travlt, har vi altid tid og hjerterum til hinanden og de mange børn og voksne, som hver dag kommer i vores afdeling.
Vi lægger vægt på, at
Vi tilbyder
Kontakt:
Du kan kontakte områdeleder Elisabeth Walbom Harders, mail:
Ansøgningsfrist:
Lyder dette som noget for dig, så skynd dig at sende din ansøgning, og senest 26.
oktober 2025.