Leder du efter en elevplads, hvor du lærer om alt fra test af brandsystemer til snerydning?
Så bliv ejendomsserviceteknikerelev hos Teknisk Service!
Teknisk Service i By- og Kulturforvaltningen søger 1 engageret og motiveret ejendomsserviceteknikerelev med 15.
november 2025, eller hurtigst muligt herefter.
Om uddannelsen
På uddannelsen til ejendomsservicetekniker lærer du, hvordan man vedligeholder bygninger og sørger for at alt fungerer, som det skal til gavn for kommunens medarbejdere og borgere.
Når du bliver ansat som elev på hovedforløbet, veksler din uddannelse mellem skole og oplæring.
Din oplæring foregår hos os i Teknisk Service i Odense Kommune.
Teknisk Service er den afdeling i Odense Kommune, som drifter alle bygninger – det kan være plejehjem, børnehaver og skoler.
Det betyder, at det er Teknisk Service, der sørger for, at:
Græsset er slået og de grønne områder er vedligeholdt Lys, vand og varme fungerer som det skal Der bliver ryddet sne og fjernet blade Brandsystemet virker Håndværkere bliver bestilt og vejledt Nye nøgler bliver programmeret Og det er selvfølgelig bare en lille gren af de mange opgaver, som hver dag bliver løst af vores tekniske servicemedarbejdere.
Som elev følger du din erfarne vejleder rundt til de forskellige opgaver på arbejdspladserne og lærer i praksis, hvordan du løser opgaverne
Om dig
Vi forventer, at du er praktisk anlagt og nysgerrig på at lære nye ting undervejs i uddannelsen.
I hverdagen kan planerne hurtigt ændre sig, og derfor skal du være parat til at skifte kurs, når opgaverne skal løses.
Herudover lægger vi vægt på, at du: 
Har lyst til at arbejde med IT  Er udadvendt, hvor du kan lide at omgås og arbejde sammen med forskellige mennesker Har lyst til at give borgerne og kollegerne en god service Kan lide at arbejde sammen med andre, men også har mod på at få selvstændige opgaver i takt med at du føler dig klar til det Og så er det et krav, at du har kørekort (B), da du skal kunne køre rundt til forskellige steder i Odense Kommune.
Adgangskrav
For at blive ejendomsserviceteknikerelev er det et krav, at du senest, når du starter hos os, har afsluttet og bestået dit grundforløb 2, som giver adgang til hovedforløbet som ejendomsservicetekniker.
Hvis du endnu ikke har afsluttet dit grundforløb, er ansættelsen betinget af, at du består dit grundforløb ved forløbets afslutning.
Du skal oplyse, hvornår du forventer af afslutte dit grundforløb og først kan starte efter afsluttet grundforløb.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Du får elevløn fra den dag din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.
Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit 37 timer.
Vi gør opmærksom på, at alle skoleperioderne foregår på Aarhus Tech, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N.
Der vil være mulighed for at bo på skolehjem i skoleperioder.