Vi kan tilbyde dig en stilling på et åbent psykiatrisk afsnit, der har en helt unik kultur hvad angår samspillet mellem patienter og personale.
En kultur som vi værner om og i fællesskab løbende udvikler.
Et par patientudtalelser for at give et indblik i stemningen hos os:
Du vil blive en del af et dynamisk team, hvor tværfagligheden er i højsædet – og såvel personligt som fagligt vil du blive en central nøglespiller i afsnittet.
Hvem er vi på afsnit R12?
På afsnit R12 har vi plads til 12 patienter i alt.
Vi arbejder med retspsykiatriske patienter, der, efter at have været indlagt i lukket regi, er blevet vurderet parate til at tage del i ansvaret for deres eget liv og fremtid.
Vores tilgang til patientbehandlingen på afsnittet bygger på tillid, åbenhed og troen på, at vi i samarbejde med patienten kan gøre en forskel.
Kort sagt er målet, at vi sammen medvirker i arbejdet om, at den enkelte patient opnår så stor indsigt i sin sindslidelse, at denne efter udskrivelse kan genkende og reagere på eventuelle symptomer, så fornyet indlæggelse kan undgås.
Behandlingen tager afsæt i det gode patientforløb, hvor vi ønsker, at patienterne aktivt medvirker til at løse egne problemer.
Omdrejningspunktet og den faglige tilgang til behandlingen bygger på en god behandlingsrelation mellem patienten, pårørende og behandlerteamet, motivation, kognitiv miljøterapi, misbrugsbehandling, målrettet risikovurdering og -håndtering, sikkerhed, sund livsstil, psykofarmakologisk behandling og meget mere.
En rolig hverdag, hvor du aldrig er alene!
Du bliver en del af kontaktteams for op til 3 patienter.
I samarbejde med patienten, den behandlingsansvarlige læge og teamet, som består af flere faggrupper, herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og pædagoger, bliver du ansvarlig for at sammensætte og planlægge patienternes behandlings- og rehabiliteringsforløb.
Din fornemmeste opgave bliver:
Hvordan er det at være medarbejder hos os?
Du får din daglige gang i en af Psykiatrisk Center Sct.
Hans’ ældre bygninger placeret i en storslået natur med en smuk placering ud til Roskilde Fjord.
Vores forventninger til dig
Vi arbejder med rehabilitering af retspsykiatriske patienter, og derfor forventer vi, at du er autoriseret sygeplejerske.
Har du erfaring inden for psykiatrien er det en fordel, men ikke et krav.
Vi vil klæde dig godt på til opgaven.
Vi ser gerne, at du har:
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er i blandede vagter (primært dag- og aftenvagt samt vagt hver 2.
weekend).
Stillingen er til besættelse pr.
1.
oktober 2025 eller efter aftale.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, timesammensætningen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Pia Birkegaard på 29468554 eller assisterende afsnitsleder Lotte Dall på 38642351.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Afsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Har vi vakt din interesse?
Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden.