Vil du være en del af et spændende tværfagligt behandlingstilbud?
En af vores psykologer skal på barsel og vi har derfor et ledigt barselsvikariat på 12 måneder.
Hvad er din rolle?
Du bliver tovholder på tilrettelæggelse, koordination og gennemførelse af det samlede behandlingsforløb for den enkelte patient og dennes familie, hvor behandlingsarbejdet foregår i tværfaglige teams.
Du vil i samarbejde med din kollega få mulighed for at varetage forældregruppen og undervisning.
Samtidig er der mulighed for individuelle terapeutiske forløb samt udredning af komorbiditet under supervision af vores specialpsykologer.
De terapeutiske behandlingselementer varetages ligeledes under supervision.
Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet med primær funktion til dagafsnittet, men kan også have opgaver i døgnafsnittet.
Velkommen til afsnit B13b og B102
Dag- og døgnafsnit for spiseforstyrrelser har højt specialiseret funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser, der har behov for intensiv behandling.
Patientforløbene er komplekse, idet patienterne, udover deres svære spiseforstyrrelse og ledsagede somatiske påvirkning, typisk er præget af et bredt spektrum af psykiatrisk komorbiditet samt hyppigt sociale belastninger.
Vi har ni døgnpladser og ti dagpladser samt et udekørende team.
Omdrejningspunktet for behandlingen af børn og unge med spiseforstyrrelse er familiebehandling.
Familien er direkte og aktivt involveret i behandlingen.
Under en indlæggelse er forældre medindlagte.
Herudover tilbydes miljøterapi, ernæringsterapi, fysioterapi, gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi og psykoedukation, samt en psykoedukativ forældregruppe.
Vi er aktuelt i gang med at implementere emotionsfokuseret færdighedstræning til forældrene (EFFT) som ny behandlingstilgang.
Patienterne har mulighed for skolegang i vores hospitalsskole.
Derudover tilrettelægges individuelle psykoterapeutiske forløb efter behov.
En helhedsorienteret indsats
Vi har en samarbejdsaftale med pædiatrisk afdeling på Herlev Hospital om de somatiske problemstillinger.
Sideløbende med den psykiatriske behandling indgår vi i et tværsektorielt samarbejde med kommune, egen skole og kommunale dag- og døgninstitutioner omkring en helhedsorienteret indsats.
Sammenhæng i patientforløbet og gode overgange har særligt fokus.
Ambulatoriet er et forskningsbaseret afsnit, hvor der løbende monitoreres for behandlingens virkning over tid, samt udvikles og afprøves nye interventioner.
Der er ansat to psykologer med forskningskvalifikationer til ørne- og Ungdomspsykiatrisk Centers Forskningsenhed og til at være med til at sikre kvaliteten af behandlingen og udvikling af den samlede faglighed i afsnittet / søjlen.
Aktuelt er der ansat forskningsmedarbejder til også at monitorere behandlingseffekten i dag- og døgn samt i det udgående team.
Lidt om afsnittet og dine kommende kolleger
Dag- og døgnafsnittene er en del af vores højt specialiserede funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser, som desuden omfatter et stort ambulatorium - i daglig tale kaldet ”Spisesøjlen”.
I dagafsnit behandler vi patienter i alderen mellem 13 – 17 år.
Vi er en engageret tværfaglig gruppe af to specialpsykologer, sygeplejersker, psykologer, læger, pædagoger, fysioterapeut, socialrådgivere, skolelærere, diætist, økonoma og sekretærer, der arbejder familieorienteret med henblik på at hjælpe patienterne og deres familier tilbage til en hverdag, hvor kost, spisning og måltider bliver normaliseret.
Vores forventninger til dig
Som vores kommende kollega vægter vi, at du:
Vi vægter desuden særligt børne-og ungdomspsykiatrisk erfaring og/eller erfaring med behandling af spiseforstyrrelser samt familieterapeutisk erfaring, DAT og emotions fokuseret forældretræning.
Hvad kan vi tilbyde dig?